
Da jeg var mindre ville jeg gerne lære at spille på noget, som ingen af de andre kunne spille på. Jeg ville gerne lære at spille på noget svært, for at jeg kunne være en smule mere speciel og så ville folk også blive endnu mere imponerede, hvis jeg var rigtig god. Og så har jeg altid haft en ting for klassisk musik. Så jeg begyndte at spille violin, da jeg var omkring 7 år gammel og stoppede først da jeg var 13-14 år (og min såkaldte "sorte periode" startede, for så var det jo overhovedet ikke sejt at spille violin, så skulle man spille guitar i stedet eller slet ingenting). Så gik der nogle år og jeg kom på efterskole, hvor en af mine gode venner havde et instrument liggende, som jeg lånte et par gange - men så droppede jeg ud, og det blev ikke til mere end det, og siden har jeg ikke så meget som rørt ved en violin.
Det skal der laves om på nu. Jeg har virkelig lyst til at begynde at spille igen, jeg har tiden til det og jeg savner at lære noget og at udfolde mig kreativt. Desuden har jeg i denne uge fået et wake up call af en kaliber, jeg ville ønske var langt, langt mindre, men det gør endnu mere, at jeg er sikker på, at jeg virkelig gerne vil det her.
Nu er det så, jeg tilspørger jer, kære læsere: Er der nogen af jer, der har noget som helst kendskab til en violinunderviser i København? Enten en privatperson, en musikskole eller nogen som helst anden, der måske kunne have lyst til at lære fra sig.
Jeg håber, I kan hjælpe!
Kærlighed - Anne-Sofie




Kontakt studerende fra konservatoriet, der er måske mulighed for, at du kan blive violin-kanin, som man kalder det :-)
SvarSletRing til konservatoriet, jeg er ret sikker på, at de udleverer telefonnumre på deres studerende. Held og lykke!