20. jan. 2012

Magasindesign



I får desværre ikke lov til at se særlig meget af det, jeg laver i skolen. Mest fordi jeg ofte synes, at arbejdsprocessen er virkelig kedelig og uinspirerende - vi har eksempelvis lige siddet og arbejdet med et flashprogram de sidste par uger, og de arbejdsopgaver, jeg har lavet, har virkelig været nørdede og grimme. Så dem bliver i fri for :) Det er rigtig ærgerligt, for jeg synes altid det er så spændende at se hvordan forskellige kreative uddannelser forløber. Men; nu er vi altså nået til Magasindesign på 4. semester, og det er virkelig et fag, jeg brænder for. Vi har en ekstern lærer, der hedder Sidsel, som underviser os i Aarhus. Hun er selv illustrator og grafisk designer og har arbejdet med magasiner i rigtig mange år. I går var vi nede i hendes studio for at brainstorme og idégenerere til et magasinkoncept, som vi skal videreudvikle de næste tre uger. Marie og jeg indsamlede masser af inspirationsmateriale og var super-enige om hvordan vores moodboard skulle se ud. Vi begge to suckers for minimalisme, kvalitet, lange og gode artikler og lækre billeder - så det er blevet vores hovedfokus. Jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer mere fra vores projekt, jeg tror, det bliver så godt. Og undskyld de dårlige iPhone-billeder, men det er hvad jeg har ;)

0 kommentarer:

Send en kommentar