11. nov. 2011

NECTAR AND PULSE

Carina og Tanja; På vores første dag i München mødte vi de to piger bag konceptet Nectar & Pulse.

I München var vi så heldige, at komme i kontakt med en masse inspirerende og spændende mennesker, som var villige til at vise os de allermest kreative steder i byen. Uden dem, var turen nok ikke blevet helt lige så magisk. Jeg synes ofte det er svært at finde de helt rigtige rejsetips, når man rejser til en ny, ukendt destination, og det er svært at vide hvorfra man får de bedste insidertips fra de lokale.

Det problem har Carina og Tanja fra 'Nectar & Pulse' taget op. De laver de lækreste rejseguides til forskellige storbyer rundt omkring i verden.
Konceptet går ud på, at man finder sine 'local soulmates' i den by, man rejser til på deres hjemmeside. Det kan være forskellige mennesker med forskellige interesser, som f.eks. DJs, fotografer, designere, modebloggere, som interesserer sig for fester, musik, kaffe, mad, cykler, vegetarisme, hunde, design etc. Man vælger de mennesker, man finder mest interessante, og så får man tilsendt en personligt customized rejseguide med deres bedste personlige tips til den pågældende storby. Carina og Tanja har altså teamet op med nogle af de mest ungdommelige og relevante mennesker, de har kunne finde.

 

Jeg er fuldstændig begejstret for idéen, og jeg ved godt, hvor jeg skal købe min næste rejseguide! Da konceptet er nyt, findes der desværre kun rejseguides til Wien, Stockholm og London. Men der er flere på vej; bl.a. til København, som vi har hjulpet til med at give tips til.

Læs mere og køb rejseguides på
WWW.NECTARANDPULSE.COM

Carina og Tanjas blogger om vores café-komsammen her, hvor jeg også lige får flashet min tattoo og givet et aarhusianer-tip.

0 kommentarer:

Send en kommentar