AS: Jeg er i København og skal holde nytår i min kærestes lejlighed på Frederiksberg både med gode, gamle venner og folk, jeg aldrig har mødt før. Jeg skal derudover stå for desserten, der kommer til at bestå af hjemmelavet citronsorbet og brownie (mamas opskrift - gotta love it). Jeg aner ikke endnu, hvad jeg skal have på, men måske bliver det en Audrey Hepburn-ish sort kjole fra Zara, som jeg købte igår - peppet op med en skøn halskæde og et armbånd, jeg har fundet i Bead House, og selvfølgelig en fantastisk hat.
Stine: Jeg skal holde nytår med nogle dejlige mennesker fra bl.a min gamle gymnasieklasse + min kæreste i Århus. To af mine gamle gymnasie-boiiz står for al madlavning, så jeg glæder mig rigtig meget til at kunne nyde ikke at have noget mad-ansvar. Jeg har dog taget mig sammen til at købe en kransekage med, men det er jo heller ikke det store køkken-arbejde. Jeg skal have en enkel, sort kjole på med en 70'er-inspireret skjorte til :)
Maria: For mit vedkommende skal jeg holde nytår med en masse piger, der gik på gymnasie med. Det bliver holdt hos en af pigerne inde midt i Århus, maden og drikkevarerne har nogle af de søde piger taget sig af. Så jeg ankommer egentlig som gæst, kan man sige. Der regner vi med at tilbringe hele aftenen og natten. Jeg skal hav en enkelt skjortekjole på, med nogle sorte støvler. Bare helt enkelt. Godt Nytår allesammen!
Charlotte: I går var mine venner og jeg ude og købe ind til nytårsaften. Den står på sushi og hjemmelavet chokoladekage! Selvfølgelig skal det hele ikke spises sammen;) Men ellers er det nytårsmiddag, og derefter kaster vi privatfesten i lejligheden, hvor resten af vores venner kigger forbi. Jeg har også været ude og investere i en kjole fra Won Hundred... og meget tæt på Acne's moderne buffalo sko, ''Enduro''... f*ck... thank jesus gord det ikke er nytår hver dag!!!

















































